Vi vil gerne motivere flere voksne til at træne i svømmehallen. Derfor kan du når vi afholder Swim Week i uge 36 prøve om vores træningstilbud er noget for dig.

Du kan blandt andet få pudset dine svømmefærdigheder af inden for forskellige stilarter, eller blive tryg ved vandet på vores hold for begyndere.

Hemmeligheden er teknik

Bliver du også forpustet efter bare 25 meter crawl? Og er det længe siden, du sidst har fået finpudset dine svømmefærdigheder, har du nu chancen. Lær den helt rigtige teknik og bliv en bedre svømmer på vores voksenhold for letøvede.

På holdet lærer du grundlæggende svømmetekniske færdigheder, og hvordan du bruger dine kræfter bedst og mest effektivt i vandet.

Det er ikke for sent at lære at svømme

Har du aldrig rigtig fået lært at svømme? På vores svømmehold for voksne begyndere bliver du tryg ved vandet og lærer grundlæggende svømmetekniske færdigheder.

Det kan du prøve i Ishøj Svømmeklub

Kom ned i klubben i uge 36 til en gratis prøvetime:

  • Hold 9B11 Voksen Begynder, mandag d. 2/9 kl. 18.30-19.00
  • Hold 9L11 Voksen Letøvede, mandag d. 2/9 kl. 19.00-19.30
  • Hold 9B31 Voksen Begynder, onsdag d. 4/9 kl. 18.00-18.45
  • Hold 9L31 Voksen Letøvede, onsdag d. 4/9 kl. 18.45-19.30